Aalbæk Bådelaug
|
|
|
|
Sider du med oplysninger om Aalbæk Bådelaug eller noget der skal med på hjemmesiden så må du gerne sende det til Brian på E-mail : brianhulda@gmail.com(in memorie — et tilbageblik.)
Som jeg husker det. Var det på en tur til Hals efter en bådtrailer til Carsten Elken, at tanken om en samling af bådfolket i Aalbæk fødtes, med henblik på at starte en forening op. Fredag d. 5 marts kl 19°° kaldte vi sammen til et møde/generalforsamling, med det formål at lodde interessen for en Bådklub/sejlklub, og det viste sig at det nok var en god ide, da der kom ret så mange tilstede. jeg husker ikke antallet men mødelokalet i Ungdomsklubben på Gårdbovej blev næsten fyldt op, og vi kunde få stablet en bestyrelse op samme aften, som kom til at se således ud. Carsten Elken Formand Knud Bilde næstformandLeif Munch KassererWerner Olesen Sekreter Knud Thomsen og Tom Nielsen Suppleanter Der blev udarbejdet vedtægter som kom til at gælde til Generalforsamlingen i år 1977. Bestyrelsen hvilede ikke på Laurbaerrene, allerede i oktober 76 startede man et Kurses op med mulighed for at tage Duelighedsbevis i Sejlads med eksamen både i det boglige og praktiske, vores navigationslærer var Styrmand Leif Munch med sloganet, man spiller ikke Hasar med sikkerheden. Her foruden arrangerede man Rebafmer-Motorlære-Familieaftner-Sejlture besøg på Fiskeriundersøgelses skibet Dana besøg pa isbryderen Danbjørn og på Stålkutteren S 109 Angela.. Vi havde jo selvfø1gelig en masse møder bla. Havneudvalg og m.m.m.- etablering af Klubhus, Bådpladser m.m. vores Bomærke blev endelig en realitet i 1979. ,som er en kopi af Råbjerg Båke (Sømærke) Båken stod i nærheden af Råbjerg Stene. Jeg vil ikke undlade at fortælle at vi ret tidlig i forløbet fik startet Junior klubben op som en underafdeling i Bådelauget men med egen bestyrelse og økonomisk hjælp fra Bådelauget, det var et godt initativ der var på det tidspunkt mange små sejlere og vi var heldig at der også udaftil var stor interesse for dette initativ vi fik flere små Optimistjoiler sponsoreret. Med venlig hilsen Werner. Erindring Da jeg i 1948 etablerede mig i Ålbæk som selvstændig Vognmand, var der især én ting som trak – det var den lille hyggelige havn, hvor jeg også selv senere blev bruger af den senere indrettede lystbåde afdeling. Her var især to navne som er brændt ind i hukommelsen: Henrik og Georg. Nogle kaldte dem for originaler – jeg vil hellere kalde dem en institution. For begges vedkommende, så vidste man at de altid var der. Man vidste også, at der blev holdt øje med vores både. Det gjaldt både erhvervs-, lyst- og fritidsbådene, det være sig i storm-højvande-is m.m. – de havde altid et øje på alt… Henrik Jensen Henriksen Henrik Jensen Henriksen var født i Sørig, og arbejdede ved landbruget, men måtte opgive det pga. at han blev sparket invalid af en hest. Herefter begyndte han at fiske lidt fra Vester Klit, men i 1930 kom han så til Aalbæk havn i egen kutter. Det var et mindre fartøj. Her var ingen pantry, så madlavning, søvn og ophold var i lugaret. Han boede ombord i mange år, indtil alderdom og sygdom førbød det. Vi var et team med Alfred som initiativtager, der købte en barak i Tuen-Tversted området. Henrik fik tilladelse til at stille den op på Havnens område. 
Georg Zeuten Historien gentog sig nogle få år senere skulle det vise sig, da sønderjyden Georg Zeuten fra Åbenrå med sit nyerhvervede fartøj, var på vej hjem til sin hjemegn, men skæbnen ville noget andet. Maskinen ville ikke længere end til Aalbæk bugt, hvor Georg var heldig at der var nogen Aalbæk fiskere i nærheden, som slæbte ham ind til Aalbæk Havn. Georg kom aldrig videre, og vi fik igen en trofast fastlægger i Havnen. Georg boede også ombord på sit skib i mange år, og tilværelsen formede sig nøjagtig som hans forgænger Henrik. Georg blev på et tidspunkt syg, og måtte forlægge sin tilværelse på land. Ved lokale folks hjælp fik Georg en campingvogn som residens opstillet på Havnens grund som sin forgænger, så Georgs tilværelse endte tørt og varmt. Her var man også hjerteligt velkommen til en hyggelig sludder og en kop kaffe. Georg passede vores både, og blev meget urolig, hvis man kom senere hjem, end man havde talt om. Men når han så i skumringen så, at man anduvede Havnen, så steg humøret igen. Han var meget trofast, og holdte et vågent øje med vores skibe. Georg blev heller ikke gammel – pludselig en dag var han væk. Hans båd blev i Aalbæk, hvor den blev den hugget op. Motoren var en ”Lille Skagen”, som man stadig kan se på Aalbæk Museum ”Simons Rolling”. Kjølby renoverede den hos Sørig Smedie, og motoren blev endelig startet igen, men det oplevede Georg ikke.
 ”Memorable” (mindeværdige) Venlig hilsen Werner
|
